Sigurd Agersnap
 svarer 
Jeppe Bruus

Vil ministeren redegøre nærmere for provenukonsekvenserne af regeringens udspil om nulmoms på indenrigsflyvning?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Skatteudvalget, Spørgsmål 437

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om nulmoms på indenrigsflyvning afholdt den 5. april 2024 redegøre nærmere for provenukonsekvenserne af regeringens udspil om nulmoms på indenrigsflyvning, herunder hvor meget af provenutabet, der kan henføres til selskaber, der driver taxiflyvning?

Svar fra mandag den 6. maj 2024

Regeringen foreslår, at der indføres nulmoms på indenrigspersonbefordring med fly, så flyselskaber, som hovedsageligt flyver i indenrigstrafik (”indenrigsflyselskaber”), bliver omfattet af nulmoms. Initiativet ligestiller momsreglerne for indenrigsflyselskaber med de flyselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik (”udenrigsflyselskaber”).

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenuet på ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2024-niveau), jf. tabel 1. Heraf stammer ca. 10 mio. kr. fra en stigning i Danmarks bidrag til EU’s momsbaserede egne indtægter.

Det resterende mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr. kan henføres til, at flyselskaber fremover vil kunne fradrage moms på generelle omkostninger – som fx revision – i det omfang, at disse omkostninger afholdes i forbindelse med indenrigsflyvninger.

Mindreprovenuet kan henføres til nulmoms for alle selskaber, der bedriver indenrigspersonbefordring med fly, hvortil der sælges flybilletter – både selskaber der bedriver taxaflyvning, ruteflyvning eller charterflyvning. Der er ikke grundlag for at skønne over andelen af mindreprovenuet, som kan henføres specifikt til selskaber, der bedriver taxaflyvning.

0:000:00