I 2023 påbegyndte 4.717 værnepligtige tjeneste i Forsvaret, mens 523 gjorde tjeneste i beredskabet. Forligspartierne blev tirsdag aften enige om, at 7.500 værnepligtige skal indkaldes til tjeneste i både beredskabet og Forsvaret.

Mindst 6.500 kvinder såvel som mænd skal gøre tjeneste i Forsvaret. Det tal er nok ikke helt tilfældigt valgt. For 7.911 danske mænd blev erklæret egnet til værnepligt på sessionen i foråret 2023. Der var ikke flere mænd at indkalde.

Måske siger det mere om Forsvarets kriterier for at give folk lov til tage kongens klæder på, end om den danske ungdoms sundhedstilstand, at over halvdelen af de 20.634 mænd, som var på session i foråret 2023, blev sorteret fra.

Forsvaret opgør selv, at 70 procent af de unge mænd på session har en normal vægt, så den fordom behøver man i hvert fald ikke at have om de unge mænd. Halvdelen af de 1.523 kvinder, som tog imod tilbuddet om at komme på Forsvarets dag, blev bedømt egnet. 80 procent af dem havde normal vægt.I tal er den største nyhed om den nye værnepligtsordning ikke, at kvinder nu kan aftjene værnepligt. 25 procent af de værnepligtige er allerede kvinder. I 2023 aftjente 1.523 kvinder således værneret. Hvis Danmark når op på samme antal kvindelige værnepligtige som i Norge, skal dette tal stige med cirka ti procentpoint til 36 procent.

For den enkelte kvinde er det en revolution, at hun nu kan tvinges til at aftjene værnepligt; i hverdagen i Forsvaret vil forskellen være sværere at opdage.

Den største nyhed er heller ikke, at de værnepligtige skal kunne udføre operativ tjeneste, endda i hærens første brigade – altså den som skal sendes til Baltikum, hvis russerne angriber.

Hvis de værnepligtige skal være i Forsvaret i 11 måneder, så skal de sættes til et eller andet nyttigt. Forsvaret forventer tydeligvis at bruge de værnepligtige som en reserve, mens det fortsat vil være professionelle soldater, som udgør kernen i reaktionsstyrkerne.

Behovet for værnepligtige i beredskabet er i høj grad en af grundene til, at værnepligten ikke blev afskaffet for ti år siden.

Mikkel Vedby Rasmussen

Den største nyhed om den nye værnepligtsordning er, at antallet af værnepligtige i beredskabet fordobles – fra cirka 500 til 1.000. Eller det vil sige: det er muligt at indkalde op til 1.000 flere værnepligtige – om beredskabet rent faktisk benytter sig af det (eller har behov for det), er en anden sag.

Hvor værnepligten i Forsvaret har været omdiskuteret de sidste 20 år, så har det aldrig været kontroversielt, at beredskabets redere og brandfolk er værnepligtige.

Tværtimod har Beredskabsstyrelsen altid frygtet at miste sine værnepligtige, hvis Forsvaret ikke længere skulle have dem. Behovet for værnepligtige i beredskabet er i høj grad en af grundene til, at værnepligten ikke blev afskaffet for ti år siden.

At fordoble antallet af værnepligtige i beredskabet siger mere end noget andet, hvor usikker forligspartierne mener, at verden er. At øge antallet af værnepligtige i beredskabet er en langt mere konstruktiv form for 'prepping', end at oplagre vand og dåsemad i kælderen.

Uanset om det er truslen om, at fjerne krige kommer tættere på, eller behovet for at forhindre stormflod og andre konsekvenser af mere ekstreme klimaforhold, så ser man et behov for at øge beredskabet.