Når en stor gruppe unge ikke kommer videre efter gymnasiet eller vælger at tage en erhvervsuddannelse efter studentereksamen er det symptomer på de skævheder i uddannelsessystemet, som Reformkommissionen har peget på.

Det siger professor Nina Smith, der ledte arbejdet i kommissionen.

Budskabet kommer som led i debatten om de studenter, der tager flere og flere sabbatår og - for nogles vedkommende - aldrig får en kompetencegivende uddannelse, og de studenter, der tager en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

"Jeg vil ikke sige, at de bliver overuddannet. Jeg vil sige, at de bliver fejluddannet ved at gå i gymnasiet," siger Nina Smith.

- Hvad er problemet, hvis de i sidste ende alligevel får en erhvervsuddannelse?

"Mange af dem bruger for mange år og får for mange nederlag, før de kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Samtidig er det med til at give meget større spredning i gymnasieklasserne end det, der er optimalt," siger Nina Smith.

"Derudover er der jo en relativt stor gruppe, som slet ikke får nogen uddannelse efter gymnasiet og ender som ufaglærte. De er også et symptom på det her problem."

- Er det et problem for den enkelte unge, eller er det kun et problem set med økonom-briller?

"Begge dele. De ønsker at gå i gymnasiet, fordi vi ikke har et attraktivt tilbud til dem, men det er da ikke ønskværdigt at sidde tre år på en ungdomsuddannelse, som man ikke får særlig meget ud af. Og set fra et samfundsøkonomisk perspektiv har det store omkostninger."