Men desværre også alt for ofte uden mening for den enkelte arbejdsløse.

Ulønnet praktik efter ulønnet praktik. Det er i dag det redskab, der benyttes allermest i beskæftigelsesindsatsen, med over 100.000 virksomhedspraktikker i 2023.

Men når vi nu ved, at effekten – særligt hos dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet – er så markant i forhold til løntimer, så er det en helt skæv prioritering.

I stedet burde fokus være på at få arbejdsløse ud i selv et meget lille antal ordinære løntimer.

Her kan ulønnet virksomhedspraktik sagtens fortsat spille en rolle – men kun som et middel til at afprøve konkrete arbejdsopgaver, der netop kan føre til ordinære løntimer.

Udfordringen med de ulønnede virksomhedspraktikker er, at vi mangler det store overblik over, hvordan de bliver brugt, og især hvor mange af dem som fører til ordinære løntimer, og om de blev til flere timer – eksempelvis fuld tid.

Hvis hensigten med arbejdspligten er at skabe en hverdag, der bedst muligt ligner en arbejdsdag, så bør der jo også følge en lønseddel med. Præcis som hos alle os andre.

Nanna Højlund
Næstformand, FH

Det er vigtigt, at vi fremover altid kan se, om ulønnet virksomhedspraktik rent faktisk fører til lønnede timer.

Så har vi et reelt sammenligningsgrundlag i forhold til den nye analyse, der viser, at det giver markante resultater at give selv få løntimer til kontanthjælpsmodtagere.

Stof til eftertanke

Resultaterne af den nye analyse bør give stof til eftertanke i forhold til de to mest væsentlige politiske diskussioner på beskæftigelsesområdet lige nu:

For det første: Diskussionen om fremtidens beskæftigelsesindsats.

Hos regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats må det stå med flammeskrift at få skabt et system, der underbygger et styrket fokus på at få skabt ordinære timer til personer langt væk fra arbejdsmarkedet.

Hvordan gør vi bedst det? Jo, foruden en grundig opfølgning og dermed evidens på effekten af ulønnet virksomhedspraktik, så spiller virksomhederne selvfølgelig en stor rolle.

Og man må gå ud fra, at når virksomhederne kan etablere over 100.000 ulønnede virksomhedspraktikker årligt, så står de også i en situation, hvor nogle af disse kan veksles til småjobs med større beskæftigelseseffekt.

Men det virker også helt afgørende, at der er de rette ressourcer til at bistå og vejlede denne gruppe af arbejdsløse med at få matchet dem med en virksomhed.

Dermed bliver sagsbehandlere, deres vilkår og samarbejde med virksomhederne utroligt vigtigt. Ikke noget, der rimer særligt godt på regeringens – og ekspertgruppens – ambitioner om at gennemføre en væsentlig besparelse på beskæftigelsesindsatsen.

For det andet har vi diskussionen om 37 timers arbejdspligt for en stor gruppe indvandrere.

På tegnebrættet virker det til at være ulønnet nytteindsats, der skal udgøre hovedparten af de 37 timer, og dermed være vejen frem for denne gruppe, der er langt væk fra arbejdsmarkedet.

Men den nye analyse af løntimers effekt sætter i den grad spørgsmålstegn ved, om ulønnet nytteindsats er det rigtige redskab at bruge.

Ud over opkvalificering, danskundervisning og andre virksomhedsrettede aktiviteter, bør der i langt højere grad også være fokus på at skabe bedre mulighed for at få ordinære timer, med ordinære lønsedler, for denne gruppe.

Hvis hensigten med arbejdspligten er at skabe en hverdag, der bedst muligt ligner en arbejdsdag, så bør der jo også følge en lønseddel med. Præcis som hos alle os andre.